Medlemsbrev april 2002
10 års fødselsdag for udstillinger i Kongegaarden.
Fernisering lørdag den 4. maj kl. 14 v/ museumsinspektør Christine Buhl Andersen.
Få et gensyn med mange af værkerne, som er købt på udstillingerne af Korsør Kommunes Kunstfond og andre. Se også nye værker af flere af kunstnerne - De nye værker er naturligvis til salg. - Ferniseringskort vedlagt. - Vi forventer flere af kunstnerne tilstede.
Selve fødselsdagen den 24. maj byder på et godt program og en rigtig fødselsdagsgave - sæt allerede nu X i kalenderen til kl. 15.30 - nærmere vil fremkomme.
Endnu et godt tilbud i grafikmappen !
Et flot litografi i 7 farver ”Økologisk Sankt Hans bål” udført af Poul Janus Ipsen, billedfelt ca. 45x65 cm. Trykket er udført for Landsforeningen Skolernes Kunstforening i 150 eksemplarer og kan sælges til medlemmer til kun 900 kr. frem til den 1.8. herefter stiger prisen til 1000 kr. (normal galleripris for formatet/oplaget er 1800 kr.). Trykket kan beses i Kongegaarden.
Udflugt til Tegners museum og Heerup Museet den 9. maj.
- HUSK sidste frist for tilmelding er 1. maj til Kongegaarden på tlf. 5837 7890
Se nærmere i sidste medlemsbrev fra marts.
Et tilbud på indramning fra SUN-Art.
Sun Art, Halsskovvej 26 giver 10 % på indramning til foreningens medlemmer.
Med venlig hilsen for bestyrelsen - Finn Mikkelsen